Genfind hinanden med EFT-Parterapi

Parterapi - Nørreport, København

Parterapi ved Nørreport

Parforholdet kan give os de største glæder. Samtidig er det også i parforholdet, vi kan støde på de største udfordringer. Det begynder som oftest med forelskelse og tiltrækning, hvor vi føler at alt kan lade sig gøre, og hvor vi vil gøre alt for vores partner.


Men med tiden kan det udvikle sig til, at vi trækker os fra hinanden. Det er noget, som er farligt for parforholdet, idet vi begynder at gå på listefødder over for hinanden, og for nogle kan det udvikle sig til skænderier, der eskalerer. 


Ofte begynder vi at misforstå/mistolke og tale forbi hinanden. Måske taler vi slet ikke sammen til sidst.

Parterapi - Nørreport, København

Hvorfor parterapi?

Der er mange grunde til at starte i parterapi:

• Dårlig eller manglende kommunikation

• Gentagne skænderier

• Udfordringer i sammenbragte familier

• Manglende nærhed og intimitet

• Jalousi

• Utroskab

• Overvejelser om skilsmisse

 

I bringer begge bagage og historie med ind i parforholdet. Gamle sår fra fortiden og jeres overlevelsesstrategier dukker op og skaber problemer og magtkampe imellem jer.

 

Der opstår kampe om, hvem der har ret, og hvem der er forkert på den. Og ofte skyld. Der kan være verbale bebrejdelser og nedvurderinger eller endnu værre ligger de uudtalt hen i luften.

I parterapi skaber vi grundlaget for mere positive mønstre, så I bliver i stand til at kommunikere bedre med hinanden og rumme jeres forskelligheder på en kærlig måde.

Vi forstår ikke hinanden


Vi kan blive bange for, om vores partner er der for os, når det virkelig gælder. Vi spørger måske os selv ”betyder jeg noget for dig?” Det kan også være, at en anden følelse dukker op a la ”jeg føler mig hverken set eller anerkendt som den jeg er” og derfor har en følelse af at blive taget for givet.

 

I parterapi ser I den ”dans”, der opstår mellem jer, når det går galt. I får mulighed for at lytte og observere hinanden og mulighed for at tale – uden at jeres partner afbryder og går i forsvar.

I parterapi vil jeg hjælpe jer til at få øje på de længsler og følelser, der i virkeligheden er på spil, og lære jer at tale ud fra dem. 

Emotionsfokuseret parterapi

Som EFT parterapeut tager jeg udgangspunkt i jeres følelser og kroppens emotioner og jeg bruger dem som ledetråde til det, der er vigtigt for at skabe og genskabe en sikker, tryg og intim relation mellem jer som par. 

 

I Emotionsfokuseret Parterapi arbejder vi med at styrke jeres relation og kommunikation og skabe et trygt og kærligt parforhold.

Kamilla Lindgren

Jeg er uddannet EFT-parterapeut, og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening MPF. Jeg har mere end 20 år erfaring i at arbejde med mennesker.

 

  • Er I hver især blevet ensomme i parforholdet?
  • Længes I efter at kommunikere i stedet for at skændes?
  • Har I mange tilbagevendende konflikter?
  • Længes I efter den nærhed og varme, I havde i starten af jeres parforhold?

Kommunikationen kan være svær. Især i nære relationer, hvor vi virkelig kan slå os på det vores partner siger, eller vi kommer til at “slå fra os”, i forsøget på at passe på os selv, hvor det vi mest har brug for er nærhed og omsorg fra vores partner.

Jeg er emotionsfokuseret parterapeut, hvor vi som udgangspunkt arbejder på at skabe og genskabe en mere sikker, tryg og intim relation mellem jer som par. Hvor vi i samarbejde prøver at skabe overblik over den negative dans I nogle gange kan komme ind i.

 

Få bedre balance i jeres parforhold med parterapi.

Parterapeut Kamilla Lindgren